KONGEHUSET

Sammenligning mellem monarki og republik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En af fordelene ved at have en republik, er at statsoverhovedet er demokratisk valgt. Derfor kan befolkningen selv bestemme hvilken person, de vil have til at repræsentere befolkningen, hvor man - derimod - i et monarki ikke kan stemme om hvem der skal være det næste statsoverhoved. Til gengæld er skal et royalt statsoverhoved også holde sig politisk neutral, men det vil vi komme nærmere på senere. En anden fordel ved at have en republik, er at man ikke behøver at finansiere kongehuset, med hof, rejser og statsbesøg. Altså, der er ingen (nødvendig) udgift i form af apanage. Så på den måde kan man spare penge i statskassen. 

 

Men det er dog samtidig også nogle økonomisk smarte ting ved at have et kongehus/monarki, på den måde som vi har det i Danmark. 

 

Det som der i nogen grad er rent økonomisk overflødigt, er når kongehuset skal vedligeholde deres smykker, flotte boliger og slotte. Og det er egentlig mere noget, man, fra person til person, selv bedømmer om man synes er nødvendigt. Man kan dog sige at der næsten er brug for en minimum mængde resurser til at bevare et kønt kongehus, da det jo også er en del af konceptet hvis man vil have dem til agere opmærksomhedsmagneter på det internationale marked, at de ser smukke og dekorative ud.

 

En af fordelene ved at have et statsoverhoved og et kongehus i form af et monarki, er at man kan skille sig ud på det internationale plan, da et fx. flere hundrede år gammelt kongehus, ikke er noget alle lige har. Så man kan som vi gør, i Danmark også se på kongehuset som en mulighed for at brande os selv, frem for en økonomisk forhindring eller ulempe.

 

Vi i Danmark finansierer som forskellige rejser og statsbesøg, som vores kongehus, gør sig brug når de skal repræsentere Danmark. Så på den måde giver de det også det vi betaler, tilbage, når de, som sagt, udnytter deres royale titler til at reklamere for vores unikke land, på deres forskellige forretningsrejser sammen med fx. danske eksportfirmaer. Det er på den måde at man kan se vores antikke kongehuset som en mulighed, i stedet for en hæmning.

 

Med et royalt statsoverhoved, er der også en repræsentant/statsoverhoved, som i princippet kan repræsentere hele nationens befolkning pga. personens politiske neutrale holdning. I en republik, er det helt ned til 50 % af der kan blive repræsenteret, da det jo er en valgt præsident som er statsoverhoved. Derfor vil der samtidig være en (stor) del af borgerne som ikke bliver repræsenteret, da de måske stemte på den stikmodsatte politiske, modkandidat, som jo ikke blev valgt.

 

Opfølgning:

En republik er i bund og grund det demokratiske alternativ til et monarki. Det er når man har en politisk, aktiv person, som statsoverhoved, i stedet for en royal/kongelig og relativ politisk neutral person som repræsentant og statsoverhoved. Der er både økonomiske fordele og ulemper ved monarki og republik, men det handler om hvordan man vil udnytte muligheden ved hver styreform. 

​