KONGEHUSET

Kongehusets opgaver udadtil, indadtil og udenrigspolitisk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dronningen står også i spidsen og er klar hvis hun skal på statsbesøg i udlandet, eller når der modtages statsbesøg fra udlandet. Eksempelvis i 2012, hvor regentparret var værter for mødet med Kinas præsident, Hu Jintao og præsidentfrue, Liu Yonggins. Det var første gang at Kina var på besøg i Danmark og det besøg kan have en positiv strategisk indflydelse, på forretningsudviklingen mellem Danmark og Kina.

 

Som man kan se på billederne, har Dronnigen og kongehuset besøg fra den tyrkiske Præsident og hans kone. Det sker faktisk i disse dage, i uge 12. Disse statsbesøg gør, at der bliver et godt forhold mellem landene, både borgermæssigt og rent handelsmæssigt. 

Det giver ligevægt i handelsbalancen, at der bliver skabt et godt forhold mellem landene, når der skal handles. 

Den tyrkiske præsident, har også nogle handelsmænd med fra sit hjemland, som skal lære af danske virksomheder, men også videre give deres viden fra tyrkiet og fortælle om deres måde at arbejde på. 

 

Ifølge grundloven er Danmarks monarki et konstitutionelt monarki, og det betyder at Dronningen ikke selv kan lave en lov eller lave politiske ændringer. Det betyder at Dronningen kun har indskrænket magt. Ifølge grundlovens §3, udgør monarken (kongen eller dronningen) og folketinget i fællesskab den lovgivende magt. Den udøvende magt er monarken. Den dømmende magt er domstolene. Monarken (Dronningen) kaldes den lovgivende magt, da det egentlig er hende som lovgiver den, da hun skriver under. Men hun har ikke noget med stiftelsen og udarbejdelsen af loven at gøre. Den udøvende magt skal kombineres, så det både er Dronningen og regeringens minister som skriver under på loven. Begge parter skal skrive under før, at det kan blive en lov. Der står også i grundloven, at der skal være mere end én minister som skriver under.

 

Dronningen holder også hvert år sin årlige nytårstale. Nytårstalen bliver holdt hvert år d. 31/12 kl. 18.00. Hun udtaler selv følgende til billedbladet i et interview. ”Jeg får et oplæg fra statsministeriet i midten af november, som statsministeren er bekendt med og har set. Og så arbejder jeg sammen med kabinetssekretæren i tiden op til nytår med at få talen gennemarbejdet, sådan at den får en form og en ordlyd, som passer for mig.” Se kildeliste, Artikel, Billedbladet ”Dronning Magrethe om sine nytårstaler - "Jeg var så nervøs”.

 

Talen er et stort samlingspunkt for rigtig mange borgere rundt omkring i Danmark. Det er en tradition, som blev holdt første gang af Christian 9. tilbage i 1880’erne. Siden da, har bl.a. Frederik 8., Frederik 9., Christian 10. og senest dronning Margrethe 2. holdt nytårstaler.

 

 

 

Opfølgning:

Altså ud fra disse oplysninger har dronningen altså masser af opgaver, som hun skal udfylde. Dermed kan vi også se at Dronningen og kongehuset i sig selv gør meget for os borgere hver i sær, men også større firmaer som de repræsenterer i form af når hun rejser ud af landet og laver aftaler på vegne af de danske firmaer. Udover det hjælper kongehuset, så hjælper det jo også til med at møde op til diverse arrangementer. Altså det med at kongehuset indadtil er et stort samlingspunkt i mange forskellige anledninger.