KONGEHUSETS BOLIGER

Amalienborg

Amalienborg er bygget i 1750´erne. Det blev bygget af storkøbmænd efter Christiansborg brændte. Det blev bygget efter Dronning Sophie Amalies sommerresident nedbrændte. Længe var der ikke noget på pladsen som i dag kaldes Amalienborg Slotsplads og som ligger ud til Amaliehaven og Langeliniekajen. Kong Frederik 5. var ikke ved sine fulde fem og hans overhofmaskal så muligheden til at bygge et helt nyt område, som kongen kunne få glæde af. Da projektet endelig påbegyndte, var det ikke kun at tegne og måle, nej herren som stod for at tegne og bygge Amalienborg, ville meget gerne have matematik og symmetri ind på tegningen. Der endte det færdige projekt med at danne en sekskant, gennemskærende længdeakse, gennemskærende tværakse og i aksernes skæringspunkt, skulle der stå en rytterstatue. Det har siden været i den danske kongeslægt. På Amalienborg bor i dag Dronning Margrethe, Prinsgemalen, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary. Prins Joachim har også en bolig på Amalienborg, som han kan bo i, når han er i København.

Schackenborg Slot er slottet, hvor Prins Joachim og hans hustru Prinsesse Marie bor. Det er er ikke helt tilfældigt, at Prins Joachim og Prinsesse Marie bor der. Det stammer helt tilbage fra 1661 hvor den daværende konge overdrog slottet til en feltherre ved navn Hans Schack. Slottet blev givet til Hr. Schack for en god tjeneste under krigen mod Sverige. Slottet blev i Schack-slægten i mange år, og fik derfor navnet Schackenborg. I 1978 kom slottet tilbage på kongelige hænder igen, da den daværende ejer af slottet, ikke havde nogen børn og kunne derfor ikke videregive slottet til næste Schack-generation. Dermed havde vedkommende ikke noget mod, hvis der kom en prins ind og bo på slottet. Det kom der så i 1993 hvor Prins Joachim, fik overdraget slottet og ville også bruge stedet til at drive landbrug.

Brugen af Amalienborg

Amalienborg fungerer som meget andet end bare De Kongeliges hjem. Det er der, der bliver præsenteret nye ministre når det sker, det er der regeringen og dets ministre kommer til ”nytårskur” som er den middag Dronningen holder for sine understående. Det er også der lovforslagene som Dronningen skriver under på, sker. Ifølge grundloven er Danmarks monarki et konstitutionelt monarki og det betyder at Dronningen (som nævnt på siden; "Kongehusets opgaver") ikke selv kan lave en lov eller lave politiske ændringer. Det betyder at Dronningen kun har begrænset magt. Ifølge grundlovens §3, udgør monarken (kongen eller dronningen) og folketinget i fællesskab den lovgivende magt. Den udøvende magt er monarken. Den dømmende magt er domstolene. Monarken (dronningen) kaldes den lovgivende magt, da det egentlig er hende som lovgiver den, da hun skriver under. Men hun har ikke noget med stiftelsen og udarbejdelse af loven at gøre. Den udøvende magt skal kombineres, så det både er Dronningen og regeringens minister som skriver under på loven.

Begge parter skal skrive under før, at det kan blive en lov.

Der står også i grundloven, at der skal være mere end én minister som skriver under.

Fredensborg slot:

Fredensborg er oprindeligt bygget i år 1719 og stod færdigt i 1722. Grunden består både af store haver og parker, slottet og en kirke. Kirken stod færdig 4 år senere, og byggeriet blev også påbegyndt senere. Slottet er senere blevet ombygget af bl.a. Nicolai Eigtved som også var med til at bygge Amalienborg. Under Dronning Louise kom slottet igen i brug som kongelig bolig. I dag bruger kongefamilien Fredensborg til bryllupper, jubilæum og andre fester. Det bliver primært brugt til offentlige besøg fra statsoverhoveder. Haven til Fredensborg er blevet moderniseret, da tiderne hele tiden skifter. Seneste var omkring år 2000, hvor der blandt andet kom store drivhuse til dyrkelse af blomster. I haven findes også store skulpturer og specielle planteudskæringer. I kirken har Dronning fastholdt en tradition som omhandler offentlig adgang og gudstjeneste i slotskirken. Regentparret bruger Fredensborg 3 måneder om foråret og 3 måneder om efteråret.

Schackenborg Slot

Marselisborg:

I 1661 måtte den daværende ejer Frederik 3 overdrage slottet (som var en del af hans kreditor) til en hollandsk handelsmand, som hed Marselis til efternavn. Han overdragede efter noget tid slottet til sine to sønner, hvoraf en af dem Constantin Marselis som fik ændret det oprindelige navn fra Havreballe gård til Marselisborg. Siden 1898 kom Marselisborg ind i kongelslægten igen, da Århus overdrog en del af grunden til Prins Christian 10. og Prinsesse Alexandrine i bryllupsgave. Med i gaven var også, at der blev bygget et nyt Marselisborg på grunden. Dronning Margrethe og Prins Henrik fik i 1967 overdraget slottet og i den forbindelse blev der anlagt en ny have. Marselisborg er i dag Dronningen og Prinsgemalens sommerresident og er derfor ikke åben for offentligheden.

Gråsten Slot:

Gråsten Slot er er beliggende i Sønderjylland og var oprindeligt opført som et lille jagtslot i 1500-tallet. Det brændte senere ned og man byggede et nyt slot. Storkansleren Frederik Ahlefeldt ejede slottet. Hans søn byggede sidst i 1700-tallet et stort og forrygende slot, som endnu engang brændte. Det eneste som står tilbage nu, er slotkirken og lidt små terrasser og pavilloner. To år efter branden, opførte man det som i dag er Gråsten Slot. Det er i løbet af årene blevet renoveret. Slottet har haft en del ejere, men er til sidst endt med at ryge i statens hænder. Augustenborgerne ejede det i starten, senere blev det overtaget af Frederik 7. Det blev senere igen Augustenborgernes og seneste ejerskifte var til Staten, som overtog Gråsten Slot i 1920. Herefter blev slottet både brugt som politibolig, retslokale og bolig for dommer. I 1935 fik Dronning Ingrid og Frederik 9. overdraget slottet, som i årene efter havde gennemgået en stor renoveringen. Efter Dronning Margrethe overtog slottet, bibeholdte hun traditionen med at bruge slottet som sommerbolig. Dermed blev Gråsten Slot endnu en af kongefamiliens mange boliger.

Kongeskibet Dannebrog

Dannebrog er regentparrets skib, som bruges til officielle og private anledninger. Skibet bliver også brugt som residens for kongefamilien, når de om sommeren tager på tur ud på de danske have. Dannebrog er bygget i år 1931 og stod færdig året efter. Det blev bygget for at afløse den gamle hjuldamper. Det var Dronning Alexandrine som navngav den tidligere hjuldamper, som har lagt navn til det nye kongeskib. Båden fungerer også som beboelse for Dronningen og resten af passagerene når de er på farten. Der findes både spisesal, kontor, sovesale, køkken, fællessal og massere af møbler. På skibet hører et fast mandskab, da kongeskibet er en selvstændig kommando. På skibet er tilknyttet ni officerer, syv sergenter, 2 konstabler og 38 værnepligtige. Konstabler er kontraktansatte. Konstabler er stadiet efter værnepligtig. Når man har gennemført sin værnepligt tilfredsstillende, tilbydes man en kontrakt som konstabler. Skibet er 78,43 meter langt og 10,4 meter bredt. Skibet har siden den første tur sejlet over 400.000 sømil, og har lagt til kaj i rigtig mange danske, grønlandske og færøske havne. Det danske kongehuset har som et af de eneste kongehuse, bibeholdt kongeskibet, da Danmark jo er en søfartsnation og altid har været det.

Opfølgning:

Igen kan vi konkludere, at der bliver brugt rigtig mange penge på kongehuset. Dette er en af de større poster som staten bruger på kongehuset. Det er nemlig som sagt staten som står for den udvendige vedligeholdelse af slottene. Kongefamilien har rigtig mange muligheder for at bo forskellige steder i dejlige Danmark.

Kongehusets boliger:

BOG: Niels Peter Stilling - Kongehusets boliger gennem 1000 år - Politikens Håndbøger år 2003