top of page

Han havde mange elskerinder og koner, men man mener at han faktisk fik flere end de noterede 23 børn.

 

Christian 4. regerede i Danmark fra 1588 til 1648. Han blev født d. 12. april, 1577, på Frederiksberg Slot, af hans mor, Sophie Amalie af Mecklenburg. Hans fødsel kom som en stor lettelse, da man frygtede at den daværende 42-årige Konge ikke ville få en søn, og at der derfor ville opstå stridigheder mellem potentielle, alternative regenter, om tronen. Allerede som 3-årig blev han udråbt af sin far, Frederik 2. til at være hans  efterfølger.

 

Han fik en meget streng og relativ hård skolegang. Det var et valg Frederik 2. tog da han ikke selv var særlig faglært, og derfor ville sørge for at det samme ikke skete for hans søn. Han vidste desværre ikke så meget om hvad god skoling var, så det endte med at Christian nærmest arbejdede i døgndrift med sine forskellige fag.  Det resulterede dog senere i en yderst flittig, ordentlig og arbejdsom konge.

 

Hans far, Frederik 2. døde da Christian var 11 år. Derfor kunne Christian ikke overtage tronen øjeblikkeligt efter sin far. Der blev på baggrund af dette, valgt en formynderregering, som bestod af 4 medlemmer. Det øverste hoved i dette råd var: Kansleren Niels Kaas. De tre øvrige var: Rentemester Christoffer Valkendorf, Rigsadmiral PederMunk og Rigsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Det var Rosenkrantz der overtog Kaas’ plads i rådet, da han døde i 1594.

Christian havde store tanker og ambitioner politisk og han kæmpede bravt for at få Danmark-Norge til at blive”Nordens svar påAmsterdam”.Derfor oprettede han Det Østindiske, Islandske og Grønlandske Handels-kompagni. Christian ville sørge for at Danmark fik flere økonomiske kilder end bare at eksportere dansk landbrug. I 1619 prøvede han også at finde søvejen til Indien og Kina, nord om Canada (det man kalder Nordvestpassagen). Han sendte fregatten, Enhjørningen og yachten, Lamprenen af sted.

Christian 4. (1577 – 1648)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 17. August, 1596 var Christian gammel nok til at underskrive sin håndfæstning. Han blev kronet 12 dage senere den 29. august som 19-årig, i Københavns; Vor Frue Kirke. Fra den dag og 52 år frem, stod han helhjertet i spidsen for alt der skete for Danmark. Til kroningen var der købt en splinterny krone af guldsmed, Didrik Fuirens i Odense. Det var den største fest i hele Danmarkshistorien. Med fyrværkeri, rideturneringer og et springvand med vin, på Amagertorvet. Det var som sagt den største fest i danmarkshistorien og det var også fordi at det var en folkefest lige så meget som det var en adelig fest.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Han prøvede som sagt at gøre Danmark større både militært, politisk og økonomisk. Dette var dog svært, da svenskerne samtidig havde intentioner om at ekspandere. Dette førte til den (unødvendige) krig, nemlig Kalmarkrig som varede fra 1611 til 1613. Christian oprustede sin flåde og brugte mange penge på tropper og udstyr. Det samme gjorde svenskerne og på grund af den meget lige mængde indsats og militær, resulterede det i at ingen af parterne fik så meget ud af krigen.

 

Christian var også meget aktiv rent arkitektonisk- og byggemæssigt. Det kan man fx. se hvis man bare slentrer en tur igennem Københavns gader.

Her er bare nogle af de mange byer/bydele, slotte, bygninger og tårne, som Christian nåede at grundlægge/bygge: "Børsen”, ”Christianshavn”, ”Christians prins”, ”Fredericia”, Frederiksborg Slot”, ”Frederiksborg Slotskirke”, ”Kastellet”, ”Kristianstad”, ”Kristian Opel”, ”Oslo/Christiania”, ”Rosenborg slot”, ”Rundetårn”, ”Ulriksholm”, ”Valdemars Slot”. 

 

På trods af hårde vilkår under 30-års krigen og derfor økonomisk og politisk tilbagegang, vil hans stadig blive husket som en af Danmarks mest innovative, nytænkende og nyskabende konger. Han døde d. 28 februar, 1648 på Rosenborg Slot, som 71-årig.

 

 

Opfølgning: 

Christian 4. var en meget aktiv og flittig konge. Han skabte nye byer og bydele, som ændrede Danmarks geografiske byer markant. Hans havde mange stærke sider og kvaliteter, men ingen af dem var politik, og det var ekstremt uheldigt, da kom til i en europæisk, politisk vildtid. Vi husker dog i stedet hans indenrigske arkitektoniske ændringer, som vi i stolthed beundrer i dag.

 

bottom of page