KONKLUSION

Hvilke konger har haft særlig betydning for Danmark/gjort en markant forskel?

Vi kan ud fra vores research, konkludere, at Christian 4., Frederik 6. og Gorm Den Gamle alle har haft stor betydning for Danmark. Christian 4. var markant fordi han byggede det halve af København, blandt andet Rundetårn, Børsen osv.

Frederik 6. var Christian 7.s søn og han overtog tronen ca. 20 før hans far døde. Frederik sad på magten i ca. 60 år og var blandt andet med til, at ophæve stavnsbåndet. Han manipulerede også sin far til, at skrive under på en fyreseddel til statsmanden Guldberg. Vi har igennem vores projekt, kunne konstatere, at Christian 7. ikke har gjort en markant forskel. Det eneste han er kendt for, er at han er sindssyg.

Gorm Den Gamle er kendt, da han ikke var en reel magt. Men han var den som havde mest magt, i forhold til hans tid. Dermed blev han set som den første konge. Gorm Den Gamle blev efterfulgt af hans søn, Harald Blåtand, som også satte skub i tingene. Gorm Den Gamle startede den kongerække, som vi kender i dag.

Dronning Margrethe er en forholdsvis markant regent, da hun er den første Dronning i danmarkshistorien, ellers har hun ikke rigtig selv udrettet noget særligt, som man vil kigge tilbage på med stor begejstring om 100 år. Ud fra de ting kan vi altså også konkludere at kongerne/dronningerne i fremtiden får mindre og mindre at sige. Altså i forhold til sådan en, som Christian 4. som vi jo kun husker fordi han havde rettighederne til at bygge alle de forskellige bygningsværker. Det har Margrethe 2. jo ikke i dag, det eneste hun gør er at skrive under på lovene og fungere, som reklame for Danmark. I dag er det hele befolkningen som bestemmer. Dermed kan vi også regne ud at kongerne/dronningerne i fremtiden vil få mindre og mindre at sige.

Hvordan passer tanken om et kongehus ind i et moderne, demokratisk og ligestilling orienteret samfund?

Ud fra de informationer vi har fundet, kan vi konkludere at vi, som land, er en smule atypisk i form af, at vi har monarki. Det er dog tilpasset til det samfund, som vi lever i i dag. Det er bl.a. sket ved at man har ændret tronfølgeloven, altså at det førstefødte barn bliver regent uanset hvilket køn det er. Kongehuset passer også fint i forhold til det, som der kort blev nævnt før med at kongehuset får mindre at sige fremover. Det gør at hele samfundet bliver mere demokratisk og at det er regeringen som har en stor indflydelse på loven og regeringen er jo demokratisk valgt. Kongehuset er på den måde blevet moderne, da de har mindre politisk indflydelse, og det er måske også grunden til at det kan bibeholdes. Dermed forholder de sig jo neutralt. Udover de gode ting ved kongehuset, så er de ikke ligestillet i forhold til resten af befolkningen. De er født ind i den rigtige familie, i den forstand at de bliver forkælet økonomisk. De betaler ikke skat og har fra fødsel store slotte, livvagter og andre unormale rettigheder. Det er også et brud på FNs menneskerettighedserklæring, som siger at alle er lige og alle er født lige. Dermed passer et kongehus ikke ind i et 100 % ligestillings orienteret samfund. Et kongehus er ikke folkevalgt. Så befolkningen kan ikke vælge en konge frem for en anden. Det er ikke demokratisk.

Man kan faktisk godt sige at det ikke er nødvendigt med et kongehus i dag. På den anden side gør de jo stadig meget godt for Danmark i form af reklamering og med at skabe opmærksomhed i udlandet. Men også at de har en masse traditioner, som er værd at holde fast i. Og netop på grund af at det er en dansk tradition, at kongefamilien bliver behandlet specielt, er der er mange der mener at det er okay at de har de rettigheder, de har og at de får mange penge i form af apanage. Så det er i bund og grund vores ældgamle monarki-historie, der redder kongehuset bagdel, når det kommer til at de bliver behandlet som royale.

I vores gruppe er der meget delte meninger omkring, om kongehuset passer godt ind i et samfund som Danmark. Nogen mener at kongehuset passer fint til det samfund vi har i dag, fordi de har tilpasset sig godt og at de alligevel ikke har så meget at sige. Andre i vores gruppe mener at det er alt for gammeldags og de traditioner, som kongehuset har er åndssvage. Der er ikke noget endeligt facit på det, folk har delte meninger omkring det og sådan tror vi også det vil forblive.

Hvilken fremtid har monarkiet i Danmark i forhold til en republik?

Vi kan ud fra vores undersøgelser og spørgeskemaer, konkludere, at monarkiet i Danmark har en fremtid. Ifølge vores meningsmålinger, sagde hele 81%, at kongehuset har en fremtid. Ud fra dette, kan vi også konkludere, at der ved hjælp af folkeafstemning, nok ikke bliver skiftet til republik, i den nærmeste fremtid.

I dag har kongehuset ikke nogen speciel magt og rent politisk, er Dronning Magrethe kun til for at opretholde traditionerne om at statsoverhovedet har noget at sige. Men hun spiller ikke nogen væsentlig rolle. Det stykke arbejde de udfører i stor stil, er dog når de skal velkomme æresgæster fra udlandet, og når de repræsentere og reklamere for vores moderland. Så de fungerer mere som Danmarks ansigt udadtil, end en central politisk rolle indenrigs.

Endelig konklusion:

Vi kan fælles og internt i gruppen konkludere, at der stadig er meget delte meninger om det danske kongehus. Men efter at have dykket ned i folks meninger omkring kongehuset, kan vi på det punkt konkludere, at der er et overvejende stort flertal i det den danske befolkning, for at kongehuset skal bevares. Det er der samtidig også flertal for i vores gruppe. Vi er blevet meget klogere på en del ting omkring kongehuset og nogle af os har også skiftet holdninger undervejs. Vi synes alle at det har været utroligt spændende at arbejde med kongehuset og få en indsigt i bl.a. hvilke opgaver de har, hvilke traditioner de har, hvordan deres økonomi egentlig er, m.m. Vi kan igennem vores forløb konkludere, at den danske befolkning ikke er på lige fod med den bedre fødte befolkning i kongehuset. Man behøves heller ikke være en politisk god konge, lave nye gode love eller have kæmpet godt i krig, for at blive værdsat i dag, af den danske befolkning. Man kan også godt blive en kendt og husket konge, selvom man ikke er politisk skarp. Christian 4. husker vi stadig i dag, for alle hans mange bygningsværker og hans tømning af statskassen til gavn for hans egne planer. Så på det grundlag kan man sige at vi stolt husker vores konger, på trods af hvilke mangler de nu må have haft, da det jo som vi også har konkluderet; er en del af den nordiske kultur.

I norden er det en tradition at have et kongehus. Det kom på ca. samme tid og vi har derfor, som broderlande, fulgtes ad i over 1100 år, i forhold til at have et kongehus - og det er netop derfor, at man igennem tiderne, i Skandinavien, har valgt at bibeholde monarkiet. Vi kan alt i alt konkludere, ud fra meningsmålingernes udslag, at de danske borgere stadig føler en vis stolthed for- og på den ene eller den anden måde, en (økonomisk) grund til at monarkiet skal bevares. Ud fra research og undersøgelser omkring andre landes kongehuse, kan vi også konkludere, at der er visse problemer med monarkiet, som også kan få et samfund til at blive splittet.

Via befolkningens opbakning til kongehuset og vores eget studium, kan vi konkludere, at hvis de blåblodede statsoverhoveder fortsat kan finde ud af at opføre sig ordentligt, går de en lys fremtid i møde.