top of page
KONGEHUSET
OG DETS FREMTID
Økonomien i kongehuset
Det som kongefamilien dog selv skal betale ligesom alle andre, er ejendomsskat og arve- og gaveafgift. Selvom det er kongefamilien vi taler om, kan de stadigvæk få et lån i f.eks. Realkredit Danmark. På Schackenborg Slot, indsamlede en masse frivillige mennesker penge ind til at renovere slottet, da Prins Joachim flyttede ind i 1993. På trods af at han er kongelig, har han et belånt hus på 42 millioner kroner. De mange
kongelige slotte og ejendomme i Danmark bliver udvendigt vedligeholdt af staten, mens kongefamilien selv må finansiere en klat maling i balsalen. Som tidligere nævnt, bruger Dronningen omkring 46 millioner på hendes 95 fuldtidsansatte. Hvis man beregner det, viser det, at de kongeliges ansatte ikke lider nogen nød økonomisk. Det giver de kongelige ansatte en gennemsnitsløn på over 470.000 kroner. Det betyder en månedslån på ca. 40.000 kroner, hvilket er rimelig godt for en livvagt, chauffør osv. Sådan ser det også ud ved Kronprinsens ansatte. Han bruger ca. 10 millioner årligt, på sine 26 undersåtter. Hos kronprinsen er det en årlig gennemsnitsløn på ca. 380.000. Så ud fra det officielle kongelige regnskab, kan man konkludere at kongehusets ansatte ikke går ind under mindsteløn.
Opfølgning:
Ud fra de økonomiske forhold i kongehuset, kan vi konkludere at kongehuset og deres ansatte har mere end gode forhold. Vi kan også se, at det er nogle helt sindssyge beløb der er budgetteret med i kongehusets regnskab. Der ses også i regnskaberne, at det fungere som alle normale menneskers økonomi også er, med at man tjener penge, bruger dem på forbrug, el og vand og andre poster. Så den apanage de får hver år, bliver også brugt på almindelige poster. Regnskaberne viser også, at et kongehus også godt kan have overskud eller underskud.
Økonomi:
http://kongehuset.dk/Organisation-og-kontakt/Okonomi/okonomi
http://kongehuset.dk/Organisation-og-kontakt/Okonomi/kongehusets-virksomhed-2012
Økonomien i kongehuset er meget forskellig. Den går lige fra lille overskud til stort underskud. I regnskabet 2012 havde kongehuset et underskud på 1,7 millioner i den kongelige civilliste. I 2004 havde kongehuset et underskud på 12,6 millioner. Hvis man derefter kigger på regnskabet for 2005, havde kongehuset etoverskud på sølle 600.000 kr. Der er nok delte meninger i samfundet, om et kongehus overhovedet skal kunne haveoverskud eller underskud.
Men som sagt er kongehusets økonomi meget svingende. De kongelige for også apanage baseret på hvor mange ansatte og tjenestefolk de har.
Grunden til at der kan forekomme store underskud, er hvis der f.eks. har været fest i kongehuset. I 2004 skyldes det store underskud på 12,5 millioner, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys bryllup, som fandt sted den 14. maj 2004 i Københavns Domkirke. Underskuddet på 1,7 million i 2012 regnskabet, skyldes efter kongehusets oplysninger, fejringen af Dronningens 40 års regentjubilæum.
Undersøgelser viser, at kongehuset koster den danske stat op mod 400 millioner kroner om året. I denne udgift, er det kun en fjerdedel som udgør deres løn og apanage. Det er ikke direkte staten som betaler de kongeliges tjenestefolk. Det er med apanagen, at Dronningen selv skal disponere og give løn til de forskellige. Løn til Dronning Margrethe og Prinsgemalens næsten 100 undersåtter løber hurtigt op i omkring 46 millioner kroner årligt. Det som koster staten penge er blandt andet når der kommer statsbesøg og kongefamiliens boliger, som staten står for at renovere.
Kongehuset er fritaget for fx, at betale registreringsafgift, ændret momsbetaling og de betaler heller ikke skat af deres løn eller overskud. Sådan en som Prins Joachim som driver landbrug får landbrugsstøtte fra EU helt præcist 1,8 million og denne støtte betaler han ikke skat af, selvom alle andre landmænd skal gøre det.
bottom of page