KONGEHUSET

Grundloven

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der blev dannet en ny regering som fik ansvaret for forhandlingerne om en forfatning. D.G. Monrad som var politiker skrev et udkast til grundloven og senere Orla Lehmann og mange andre ministre rettede til. Der blev hentet inspiration fra den norske og den belgiske forfatning, og det endte med 80 paragraffer.

Den blev så senere udvidet i Grundlovgivende rigsforsamling, der havde 152 medlemmer, som var blevet valgt til at udbygge grundloven og det endte med, at de satte 20 ekstra paragraffer på, så grundloven nu bestod af 100 paragraffer. D. 5 Juni 1849 skrev Frederik 7. under på den nye grundlov og enevælden var afskaffet, derudover fik Danmark også et parlament, også kaldet Rigsdagen. Det bestod af Folketinget og Landstinget.

Magten blev delt i tre som vi i dag kalder Magtens tredeling, som betyder, at den lovgivende magt får kongen og Rigsdagen. Den udøvende magt fik kongen også og den dømmende magt fik domstolene. Så kongen havde stadig meget magt og kunne vælge ikke at skrive under på en lov.

 

I 1901 afgav kongen sin magt, han sagde nu at det var flertallet i folketinget som afgjorde, hvilken regering der skulle dannes. Det kalder man for parlamentarisme.